|
Afstøbningssamlingens venner |
|
|
|
|
|
©Foto: Jens Lindhe Formål / The Object of the Society
Foreningen har flere gange formuleret sit formål / The Object of The Society has more than once been expressed: Begrundelse for foreningens stiftelse den 17.11.2003 / Justification for founding the Society the 17. 11. 2003. 8 gode grunde til at Den Kgl. Afstøbningssamling skal genåbnes på fuld tid. Skrevet i forbindelse med foreningens stiftelse efteråret 2002 Foreningens hensigt og mål 1 og hensigt og mål 2 formuleret i forbindelse med den offentlige høring i februar 2003. Foreningens vedtægter, revideret 17.11.2003 / By-laws of the Society, latest revised 17.11.2003 |
|
|
|
|
|
Begrundelse for stiftelse af Foreningen Afstøbningssamlingens Venner Den Kongelige Afstøbningssamling har siden sin grundlæggelse i 1895 udgjort en af de tre kongelige samlinger på Statens Museum for Kunst. Igennem 1900-tallet blev den med sine kopier i stigende grad ringeagtet til fordel for de to andre samlingers originalkarakter, og dens pædagogiske potentiale og oplevelsesrigdom blev ligeledes neddroslet. Det kulminerede omkring 1970, hvor samlingen efter museets ombygningen (1966-1971) ikke blev bragt tilbage fra sin midlertidige opmagasinering i en lade i Ledøje. Dens lokaler blev inddraget til skiftende udstillinger. Efter pres fra faglig side, klassiske arkæologer, kunsthistorikere, kunstnere og konservatorer, hentedes samlingen i 1984 til de nuværende lokaler i Arkitekten C.F. Harsdorffs (1735-99)’Vestindisk Pakhus’, hvor en vellykket restaurering og genopstilling af samlingen gennemførtes. Fra 1984 og til 2002 har samlingen dog levet en noget ubemærket tilværelse i henseende til åbningstid og ikke mindst formidling og annoncering, men dog med en fast kunstfaglig leder, med et værksted, en sekretær, studentermedhjælpere, kustoder og rengøring. Samlingen besøgtes gennem årene af mange enkeltpersoner såvel som af institutioner, gymnasier, tegneskoler, universitetshold, kunstnere etc. I 2001 var der 12.300 besøgende, heraf en del udlændinge. Med den borgerlige regerings krav om besparelser i foråret som anledning valgte Kunstmuseets ledelse at ofre samlingen, idet hele dens personale blev afskediget, og udstillingen blev med sin stærkt beskårne åbningstid på én månedlig åbningsdag på 5 timer (sidste onsdag i hver måned), om ikke formelt så de facto lukket. Den 26. marts 2002 afholdtes der på privat initiativ i Afstøbningssamlingens lokaler i Toldbodgade 40 en mindre afskedsreception for at tage afsked med samlingens faste personale, der med kort varsel ikke blot var blevet afskediget men også fritstillet. Receptionen var hastigt blevet indkaldt, men alligevel mødte der omkring 100 personer op, hvoraf halvdelen på stedet meldte sig ind i en fremtidig forening "Afstøbningssamlingens venner". Denne dannedes så på et møde i Glyptotekets lokaler den 29. september 2002 med flg. bestyrelse: Marie-Louise Berner, Mogens Herman Hansen (repr. Klassikerforeningen), Flemming Johansen, Bjørn Nørgaard, Eric Erlandsen, Mette Moltesen, Jane Fejfer, Stig Miss, Niels Hannestad, Anne Haslund Hansen. Den 1. februar blev Mogens Herman Hansen erstattet af Karen Dreyer Jørgensen. Efter forskellig pres fra foreningens side og stor offentlig høring i Festsalen på Charlottenborg (Kunstakademiet) i København i februar 2003, udvidedes åbningstiden til 10 timer ugentlig (hver onsdag 10-20). Pr. 1.marts 2004 ansættes for en treårig bevilling en forsker / museumsinspektør i samlingen. Foreningen arbejder videre på at samlingen får en normal museal bemanding og åbningstid. 17.11.2003/ MLB
|
Justification for founding the Society Since its foundation in 1895, The Royal Cast Collection in Copenhagen has been part of the Collections in Statens Museum for Kunst (The Royal Art Museum). During the 20th Century, its collection of plaster cast copies were regarded with growing contempt in favour of the original art collections. In 1966-1970 the museum was rebuilt and all collections removed temporarily. While the original collections were reinstalled, the plaster casts were never returned to the museum, and instead remained in a barn at the outskirts of Copenhagen, suffering from cold, rain og casual placing and handling. In 1984 artists, art historians and classical archaeologists succeded pressuring the authorities to act to save the collection. It was installed in an 18th Century warehouse “Harsdorff’s Warehouse” on the waterfront close to the Royal Palace in the center of Copenhagen, and a systematic program of restoration and conservation was initiated in a newly established workshop in the house. A classical archaeologist, Dr. phil. Jan Zahle, was hired to take care of the collection and its placement in the building. With a modernist conception af art still prevailing in the Museum, the Direction continued to ignore the cast collection, and it was generally neglected in respect to promotion, temporary exhibitions, catalogues, postcards, and other kinds of informative material. Despite this situation, the collection
was held in high esteem amongst scholars and professionals, especially
internationally, as it is one of the largest and best preserved remaining
collections of a type previously widespread and popular throughout the Western
world. In Denmark, the collection has also experienced increasing popularity since its reopening. The amount of visitors has slowly, but steadily risen year by year, and include a large number of professionals, such as designers, artists and students from schools of art-and design, high schools and universities, many of which were taught in the collection. In 2001, the collection had 12.300 visitors. With a new conservative-liberal government demanding considerable savings, the Direction of the Museum chose without further notice to remove all staff from the Collection and to reduce its opening hours to 5 hours a month. The Minister of Culture has maintained that the collection will not be shut down completely, but the situation is still precarious and the Collection is in any case left in a very vulnerable position without any well-informed and educated staff to defend it and take care of it.
The society was founded the 26th of March 2002 just before the de
facto closing of the collection; the first general assembly was held on the 26th
of September 2002. Since then it
has grown to more than 400 individual members, 3 societies encompassing further
1100 members, as well as 10 institutions.
Copenhagen the 1. september 2002.
|
|
8 gode grunde til at Den Kgl. Afstøbningssamling skal genåbnes på fuld tid. Skrevet i forbindelse med foreningens stiftelse efteråret 2002 I foråret 2002 blev hele Den Kgl. Afstøbningssamlings personale afskediget med en uges varsel og samlingen stod derefter i den situation, at den pludselig manglede sin faglige leder, sekretær, studentermedhjælpere, et velfungerende gipsværksted, opsyn og rengøring. Åbningstiden blev nedskåret til én månedlig åbningsdag på 5 timer. Før da var den på 18 timer ugentligt. Museet i Sølvgade har åbent 45 timer ugentligt. Dette foranledigede adskillige protester både fra ind- og udland, der dog ikke havde nogen effekt. Derfor blev foreningen Afstøbningssamlingens Venner dannet med det formål at samlingen skal have et videnskabeligt og teknisk-administrativt personale, rimelige åbningstider og et budget, der gør det muligt at drive samlingen på et niveau, der svarer til status før 1. april 2002. I den forløbne tid er foreningen vokset til c. 1500 medlemmer samt 10 kulturinstitutioner i ind- og udland. 1. Skal 18 års mange udgifter, arbejde og indsamlet viden
gå tabt? Samlingen blev reddet 1983-84 fra en sikker undergang i en lade i Ledøje efter at kunstnere, kunsthistorikere, klassiske arkæologer, politikere og Folketingets Finansudvalg havde slået alarm. Den blev bragt til de nuværende velbeliggende og smukke lokaler, og en omfattende restaurering og komplet registrering gik i gang. I begge henseender var samlingen groft forsømt. Den blev nyopstillet og åbnet for publikum i 1995. Skal resultaterne af dette store arbejde, hvis formål var at gøre den kunst- og kulturhistorisk så vigtige samling tilgængelig for publikum, nu forholdes offentligheden? Samtidig har gipsværkstedet – som det eneste i Danmark – erhvervet sig en omfattende viden og erfaring om restaurering og pleje af gipsfigurer. Skal denne viden gå tabt ? 2. Den økonomiske værdi. Den Kongelige Afstøbningssamling repræsenterer en stor økonomisk værdi. De ca. 2200 større afstøbninger, fordelt med ca. 550 buster/hoveder, ca. 850 statuer/statuetter og ca. 800 relieffer, repræsenterer samlet en værdi på anslået 55 millioner kr. Allerede nu, hvor gipseriet er lukket, udsættes samlingen for en økonomisk forringelse som følge af det manglende regelmæssige bevaringsfaglige tilsyn med efterfølgende øjeblikkelige reparationer, et forhold vi frygter markant vil forværres hvis samlingen efter kortere og længere tid skulle flyttes. Man skal bare tilbage til 1984 for at se, hvor betydelige de skader var, som samlingen pådrog sig i årene 1966-1984 under en opmagasinering af samlingen, sanktioneret af den daværende ansvarlige ledelse på Statens Museum for Kunst. 3. Skal unge under
uddannelse ikke mere kunne tegne eller modtage undervisning i 5000 års
europæisk skulpturs hovedværker? Skal internationale forskere afvises? Det er uacceptabelt, at besøgende skal betale for opsyn, hvis man ikke kan komme indenfor den meget begrænsede åbningstid (5 timer månedligt). Samlingen blev stærkt benyttet som studie- og undervisningssamling i mange former for undervisning, lige fra universiteternes kurser til aften-, tegne-, design- og højskoler, gymnasier og folkeskoler. Hertil kommer at tegnelærere på Ny Carlsberg Glyptotek har ytret ønske om at kunne overføre deres tegneundervisning til Afstøbningssamlingen, et ønske som Glyptotekets ledelse har stor forståelse for. Alt dette, samt individuelle studiebesøg er der siden april 2002 sat en effektiv bremse for. Det er kun de færreste institutioner, og slet ikke unge under uddannelse, der har råd til at betale for henlæggelse af undervisningsforløb til samlingen. Og det er selvfølgelig værre endnu, hvis samlingen lukker helt. 4. Publikums besøgstal og udbytte. Samlingen har igennem årene været næsten usynlig i museets almindelige annoncering. Siden 1996 har der ikke været afholdt særudstillinger i samlingen, der har heller ikke været produceret introduktioner eller kataloger, ligesom det indtil i år har været næsten umuligt at finde samlingen på museets officielle hjemmeside. Museet har således aldeles forsømt formidlingen af samlingen, hvorfor enhver henvisning til samlingens lave besøgstal for en stor del har sin rod i museets egen politik. På trods af den manglende synlighed fandt omkring 12.000 besøgende vej til samlingen i 2001 (en stigning i forhold til året før). For en væsentlig del folk, der kom med specielle interesser og som dannede sig et overblik, eller fordybede sig i de enkelte skulpturer. Det er netop samlingens størrelse og alsidighed, der sikrer hver enkelt mulighed for at orientere sig bredt i den europæiske skulpturs 5000-årige udvikling, eller i udpluk af denne mægtige tradition efter egne særlige præferencer. Samlingens tætte opstilling, hvor stort set alt er fremme, giver en fylde og helhed, som intet andet museum i Danmark i dag tilbyder sine besøgende. Og som netop var et udtalt behov hos samlingens besøgende, heriblandt mange af de helt unge, der selv vil gå på opdagelse frem for at få serveret en censureret, mindre del af samlingen. 5. København – en by med oplevelsesmæssig
diversitet En nedlægning af Afstøbningssamlingen vil gøre København til en fattigere by. Den er placeret i et område, ved havnen, der i de senere år er under reformulering som oplevelses- og kultursted. Det er vigtigt at opretholde den museale og oplevelsesmæssige diversitet i byen, for at byen kan være tiltrækkende og spændende for såvel byens borgere som tilrejsende. Mangfoldigheden er vigtig – og her er ikke tale om en lille brik men om et museum i internationalt format. Med Afstøbningssamlingen intakt kan man indenfor et lille område opleve væsentlige facetter af 5000 års skulpturhistorie, idet originalsamlingerne på Nationalmuseet, Ny Carlsberg Glyptotek og Thorvaldsens Museum uddybes og suppleres af Afstøbningssamlingens ca. 2200 værker, der binder de andre museers originalsamlinger sammen. Kun i Afstøbningssamlingen kan man i ubrudt følge studere og opleve hele den europæiske skulpturs udvikling, og endda gennem alle perioders vigtigste værker. 6. Afstøbningssamlingens
rolle i den danske kunst- og kulturhistorie En del afstøbninger i samlingen hidrører fra Kunstakademiet og nogle går dermed tilbage til midten af 1700-årene, mens de fleste daterer sig fra slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-årene. Samlingen har således fra midten af 1700-årene og helt op til i dag været en væsentlig faktor i dannelsen af dansk billedkunst og åndsliv. Utallige generationer af kunstnere og tegnere har her igennem fået formet deres opfattelse af de "berømte kunstværker" og af det europæiske menneskes opfattelse og fremstilling af sig selv gennem 5000 år.
7. Afstøbningssamlingens placering internationalt Afstøbningssamlingen blev til i en tid, hvor man var ivrig efter at uddanne samfundets borgere til forståelse af den fælles fortid. I alle vestlige lande dannedes i løbet af 1800-årene sådanne afstøbningssamlinger, hvis fælles projekt var tilegnelsen af den europæiske kulturarv, som den havde formet sig siden antikken. Mange af disse samlinger er i årenes løb gået tabt, hvorfor Københavnersamlingen, som den hedder i udlandet, ved siden af en lignende i Pushkin-museet i Moskva, er blevet ganske enestående i sit koncept, sin størrelse og sin velbevarede tilstand. En tilsvarende samling i Dresden blev i hast evakueret under sommerens oversvømmelser og dens skæbne er uvis. Derfor har den danske samling en stor international betydning som en storartet repræsentant for en vigtig museumstype. Den er uerstattelig for så vidt som den ikke vil kunne genskabes. Mange af originalerne er endvidere nu langt ringere bevaret, end da afstøbningerne blev lavet for 100 eller flere år siden. 1. verdenskrig, hærværk og luftforurening har sat deres tydelige og uoprettelige spor på originalerne. 8. Forskningen ved Afstøbningssamlingen I
begrundelsen for at nedlægge forskningsstillingen ved Den Kgl. Afstøbningssamling
blev forskningen
karakteriseret som klassisk arkæologisk, et område museet ikke følte
sig forpligtet af. Denne karakteristik er ikke sand. Den forskning, der er blevet udøvet i Den
Kgl. Afstøbningssamling siden 1987 (og i øvrigt allerede siden 1980 som
oplæg til dens redning), er ikke klassisk arkæologi, men er direkte
relateret til samlingen som 'samling'. Den har altovervejende været
rettet mod den kunst- og kulturhistoriske udvikling i 1700- og 1800-tallet
samt samlingens udvikling og betydning i disse perioder og i vor tid.
Samtidig er det den eneste forskning, der i
Statens Museum for Kunsts regi har haft skulpturen som genstand, et område
af kunsten, som henhører under museet, men som hidtil har været næsten
usynligt og slet ikke rettet mod ældre udenlandsk skulptur. At
forskningen fungerede fremragende på et fagligt højt internationalt
niveau med roste forskningsresultater, fremgår af de to internationale
forskningsevalueringspaneler, der har vurderet samlingen for
Kulturministeriet. I 1996 slås det fast, at samlingen har strålende
muligheder for tværdisciplinær forskning, at den er af stor pædagogisk
betydning, og at der foreligger glimrende forslag til fortolkning af
samlingen. I 2002 skrives: ”The
Evaluation Panel draws attention to the fact that apart from the research
in progress by the former curator of the Cast Collection, whose employment
has now been terminated, there is no research work of any kind currently
in progress at the Statens Museum for Kunst, as far as the sculpture
collections are concerned, nor has there been any in recent years.” En væsentlig og lovbunden forskning er brat
bortfaldet ved museet.
|
|